Æresdrab, konflikt og social kontrol

​Etableringen af Safe House sker som et led i udmøntningen af "National strategi mod æresrelaterede konflikter", social kontrol og æresdrab i hele Danmark. Etablering og specialundervisning er understøttet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration.

Beskyttelse mod kontrol, vold og æresdrab

Vi har 15 års erfaring med at yde en kvalificeret socialpædagogisk indsats over for nogle af landets mest udsatte børn og unge. I forlængelse heraf tilbyder vi også 4 akutte døgnpladser for unge i æresrelaterede konflikter, hvor der er fokus på sikkerhed og beskyttelse mod kontrol, pres, vold og æresdrab.

Med afsæt i en tryg og stabil ramme arbejder vi helhedsorienteret med at imødekomme den enkeltes behov for støtte til at håndtere de mentale, sociale og uddannelsesmæssige udfordringer, som de står i, herunder risikoen for alt fra social kontrol til æresdrab.

​Vi har blandt andet et tilbud om intern skole, hvor vi tilbyder et individuelt tilrettelagt undervisningsforløb med mulighed for at afslutte 9. og 10. klasse. Vi har endvidere et tæt samarbejde med områdets folkeskoler og øvrige læringsanstalter, så vi sikrer, at de unge modtager relevant undervisning.

Kontakt os anonymt døgnet rundt

Du kan kontakte os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp, støtte og rådgivning i forbindelse med æresrelaterede konflikter, herunder beskyttelse mod social kontrol, pres, krænkelse, vold og æresdrab. 

Du kan skrive til os på safehouse@safehouse.email, men du kan også ringe til Mogens på telefon 23 31 10 70